Fie Johansen: Spreeblitz -The Quest in Plänterwald.
Tekster af Jytte Rex og Tove Thage 128 sider. ForlagetWunderbuch.dk
FIE JOHANSEN (født 1953) har arbejdet støt og roligt med sit eget konsekvente fotografiske udtryk over mange tiår efterhånden. Med hendes nye fotobog, Spreeblitz, er vi ovre i et helt særligt udtryk. Det her er dystert sitrende, gotisk stemningsboblende, sort-hvide, digitalt bearbejdede fotografier præsenteret på klassisk fotobogsmanér med ét foto pr. 150-grams kunstpapirside.
I ti år har Fie Johansen fotograferet en nedlagt forlystelsespark, Spreepark, i skoven Plänterwald lige uden for Berlin. Parken med det karakteristiske pariserhjul, svaneformede sejlbåde og især de mange enorme plastdinosaurer var den eneste af sin slags i Østtyskland. Efter Murens fald forsøgte de private ejere at holde liv i den, men måtte kaste håndklædet i ringen, blandt andet fordi den ikke var bygget med tilstrækkeligt store parkeringspladser til den nye verdens kræsne og bilkørende publikum. I 2001 gik ejerne konkurs og parken stod død hen, hvad den for så vidt stadig gør, indtil byen Berlin købte den i 2014 og nu har planer om at åbne en ny kulturpark der i 2026. Siden 2001 har forfaldet således indfundet sig mens naturen langsomt, men støt har invaderet parken, som man kun kan besøge på særlige guidede ture. Det er selsagt et motiv, der lokker billedmagere til sig, fra filmfolk til de mange fotografer, der har fotograferet det kæntrede pariserhjul, de “døde” svaner og især rutsjebanenes grinende signaturkæmpekat, som udgør hovedmotivet, når man googler på temaparken.
Som sagt findes der mange fotos af denne lokkende nedlagte forlystelsespark, alle i farver, men ingen, der ligner Fie Johansens dystert-melankolske, gyseragtige fremstilling med drivende sorte skyer, rådnende vandhuller med silhuetter af fortidsøgler og elefanter, et væltet tribuneoverdække, hvis metalstativ ligner en kæmpeedderkop, træer med lysende hvide blade og metaloverflader, let bearbejdet, så de fremstår som en postnuklear mareridtsfantasi.
Fie Johansen har ikke kunnet vandre frit rundt selv, og i et enkelt billede ser man nogle andre fotograferende turister helt ude i kanten af billedet. Forladte forlystelsesparker nærmer sig en fotografisk kliché. Men ikke desto mindre har Fie Johansen formået at frembringe sin helt egen fortolkning af dette gennemfotograferede sted på en måde, man ikke har set før. Parken fremstår som en smuk og dragende postapokalyptisk, cinematografisk spøgelsesfantasi i den antropocæne tidsalder, en højst besynderlig tidsmaskine, som mikser dinosaur-urtid med fremtider, som vi har svært ved at forestille os, men som kunstnerne hjælper os med at sætte billeder på.
Mette Sandbye
31 Dec. 2023 Weekendavisen
FIE JOHANSEN (born 1953) has worked steadily and calmly with her own consistent photographic expression over many decades. With her new photo book, Spreeblitz, we are in a very special expression. These are darkly shivering, gothic mood-bubbling, black-and-white, digitally processed photographs presented in classic photobook fashion, with one photo per page.150-gram art paper.
For ten years, Fie Johansen has been photographing a disused amusement park, Spreepark, in the Plänterwald forest just outside Berlin. The park with the characteristic Ferris wheel, swan-shaped sailboats and especially the many huge plastic dinosaurs was the only one of its kind in East Germany. After the fall of the Wall, the private owners tried to keep it alive, but had to throw in the towel, partly because it was not built with sufficiently large parking spaces for the discerning and car-driving public of the new world. In 2001, the owners went bankrupt and the park stood dead, which it still does until the city of Berlin bought it in 2014 and now plans to open a new cultural park there in 2026. Since 2001, decay has thus set in while nature slowly , but have steadily invaded the park, which can only be visited on special guided tours. It is certainly a motif that attracts image makers, from filmmakers to the many photographers who have photographed the overturned Ferris wheel, the "dead" swans and especially the slides' laughing signature giant cat, which is the main motif when you google the theme park.
As I said, there are many photos of this alluring disused amusement park, all in color, but none quite like Fie Johansen's bleak-melancholy, horror-like rendering of drifting black clouds, rotting waterholes with silhouettes of prehistoric lizards and elephants, a toppled grandstand canopy whose metal stand looks like a giant spider, trees with glowing white leaves and metal surfaces, lightly machined to appear as a post-nuclear nightmare fantasy.
Fie Johansen has not been able to wander around freely herself, and in a single photo you can see some other tourists taking photos at the very edge of the picture. Abandoned amusement parks approach a photographic cliché. But nevertheless, Fie Johansen has managed to produce her very own interpretation of this well-photographed place in a way that has not been seen before. The park appears as a beautiful and alluring post-apocalyptic, cinematographic ghost fantasy in the Anthropocene age, a most bizarre time machine that mixes dinosaur primeval times with futures that we have difficulty imagining, but which the artists help us to picture.
FIE JOHANSEN (geb. 1953) hat über viele Jahrzehnte hinweg stetig und ruhig an seinem eigenen, konsequenten fotografischen Ausdruck gearbeitet. Ihr neues Fotobuch „Spreeblitz“ sind düster zitternde, Gothic-Atmosphäre brodelnde, schwarz-weiße, digital bearbeitete Fotografien, präsentiert in klassischer Fotobuch-Manier mit jeweils einem Foto 150-Gramm-Kunstdruckpapierseite.
Seit zehn Jahren fotografiert Fie Johansen einen stillgelegten Vergnügungspark, den Spreepark, im Plänterwald vor den Toren Berlins. Der Park mit dem charakteristischen Riesenrad, den schwanenförmigen Segelbooten und vor allem den vielen riesigen Plastikdinosauriern war der einzige seiner Art in Ostdeutschland. Nach dem Fall der Mauer versuchten die privaten Eigentümer, es am Leben zu erhalten, mussten jedoch das Handtuch werfen, auch weil es nicht über ausreichend große Parkplätze für das anspruchsvolle und autofahrende Publikum der neuen Welt verfügte. Im Jahr 2001 gingen die Eigentümer in die Insolvenz und der Park stand still, bis die Stadt Berlin ihn 2014 kaufte und nun plant, dort im Jahr 2026 einen neuen Kulturpark zu eröffnen. Seit 2001 setzt also langsam der Verfall der Natur ein , sind aber immer mehr in den Park eingedrungen, der nur im Rahmen spezieller Führungen besichtigt werden kann. Es ist sicherlich ein Motiv, das Bildmacher anzieht, von Filmemachern bis hin zu den vielen Fotografen, die das umgestürzte Riesenrad, die „toten“ Schwäne und insbesondere die lachende, charakteristische Riesenkatze der Rutschen fotografiert haben, die das Hauptmotiv ist, wenn man den Themenpark googelt .
Wie gesagt, es gibt viele Fotos von diesem verlockenden stillgelegten Vergnügungspark, alle in Farbe, aber keines kommt Fie Johansens düster-melancholischer, gruseliger Darstellung von ziehenden schwarzen Wolken, verrottenden Wasserlöchern mit Silhouetten prähistorischer Eidechsen und Elefanten sowie einem umgestürzten Tier gleich Tribünenüberdachung, deren Metallständer wie eine riesige Spinne aussieht, Bäume mit leuchtend weißen Blättern und Metalloberflächen, leicht bearbeitet, um wie eine postnukleare Albtraumfantasie zu wirken.
Fie Johansen konnte sich selbst nicht frei bewegen, und auf einem einzigen Foto sieht man am äußersten Bildrand einige andere Touristen, die Fotos machen. Verlassene Vergnügungsparks nähern sich einem fotografischen Klischee. Dennoch ist es Fie Johansen gelungen, auf eine noch nie dagewesene Weise ihre ganz eigene Interpretation dieses gut fotografierten Ortes zu schaffen. Der Park erscheint als eine wunderschöne und verführerische postapokalyptische, kinematografische Geisterfantasie im Zeitalter des Anthropozäns, eine höchst bizarre Zeitmaschine, die die Urzeit der Dinosaurier mit Zukunftsszenarien vermischt, die wir uns nur schwer vorstellen können, die Künstler uns aber dabei helfen, sie in Bilder zu verwandeln.
